• Kulturelle & historiske besøgsmål
      Normalpris:
      9,00 £
      /person

    Se og gøre

    Keats House er et museum dedikeret til den romantiske digter John Keats. Museet ligger i hans hjem i Hampstead, hvor han skrev mange af sine mest værdsatte digte.

    Nyd adgang til Keats House med The London Pass®

    • Lær om den romantiske digter John Keats liv og virke, mens du vandrer rundt i de karakterfulde værelser i hans hjem i London.
    • Gå en tur gennem den fredelige have, der inspirerede Keats til at skrive nogle af sine mest elskede værker i foråret 1819.
    • Opdag mere om Fanny Brawne, damen, der flyttede ind ved siden af og blev forlovet med den unge digter.

    Keats House, der var John Keats' hjem i London mellem 1818 og 1820, er nu et museum dedikeret til den populære romantiske digter. Igennem charmerende, restaurerede lokaler fortæller en række udstillinger om Keats liv og værker, og kaster lys over hans lidenskaber, dilemmaer og kærlighed.

    Keats Houses historie

    Keats House – eller Wentworth Place, som det dengang hed – blev bygget mellem 1814 og 1815. Det var først to dobbelthuse, designet til at ligne et enkelt parcelhus. Det var ejet af Charles Wentworth Dilke, en kritiker og forfatter, og Charles Brown, en digter og nær ven af Keats.

    Efter at Keats mistede en af sine yngre brødre til tuberkulose, inviterede Charles Brown den unge digter til at flytte ind hos ham. Keats flyttede ind i huset i december 1818, og nød en periode med stor produktivitet og inspiration. Han skrev mange af sine elskede odes, mens han boede på Wentworth Place, inklusive 'Lovsang til en nattergal' (Ode to a Nightingale), som han siges at have skrevet, mens han sad under et blommetræ i husets have.

    Da Dilke forlod nabohjemmet, flyttede Fanny Brawne ind sammen med sin mor og søskende. Keats og Fanny blev forelskede, og Keats friede i 1819. Keats blev syg af tuberkulose, den samme sygdom, som havde dræbt hans mor og bror. Da årsagen til hans dårlige helbred blev opdaget, kunne det forlovede par ikke mødes personligt og de blev tvunget til at kommunikere gennem kærlighedsbreve, der blev sendt mellem de to hjem.

    Keats forlod London i 1820, og tog til Italien, da han var blevet rådet til, at det varmere klima kunne forbedre hans helbred. Han forblev i kontakt med sin forlovede. Hans tilstand blev ikke bedre. John Keats døde i Rom den 23. februar 1821, ugift og kun 25 år gammel.

    Husene blev slået sammen i 1838, og 1925 åbnede Keats Memorial House for offentligheden.

    Keats House – højdepunkter

    • Se forlovelsesringen, som Keats gav til Fanny Brawne, hans livs kærlighed, som han blev forlovet, men tragisk nok aldrig gift, med.
    • Gå en tur gennem den rolige have, der inspirerede Keats til at skrive mange af hans mest berømte digte.
    • Se en kopi af Keats' dødsmaske, der viser kunstneren, som han så ud ved sin død, kun 25 år gammel.
    • Lær alt om en af Storbritanniens fineste romantiske digtere; hans liv og virke, og få indsigt i hans inspirationskilder, kærligheder og udfordringer.

    Fakta om Keats House

    • Keats House ligger på Keats Grove, naturligvis opkaldt efter John Keats. Keats Roads' tidligere navn? John Street.
    • Da han boede i huset med sin ven Charles Brown, var Keats' husleje 5 GBP om måneden og halvdelen af spiritusregningen.
    • Da hans første digte blev publiceret, var Keats så kritisk over for sine tidligere værker, at han samlede dem sammen, og brændte dem.

    Gå ikke glip af

    Guidet rundvisning

    Keats House tilbyder guidede ture, afhængigt af hvornår der er frivillige guider til rådighed. Disse rundvisninger hjælper med at bringe Keats' tid i huset til live, med ekspertguider klar til at fortælle fakta og anekdoter. For at kontrollere, om der er guidede ture på den dato, hvor du ønsker at besøge Keats House, skal du kontakte Keats House direkte på 02073 323868.

    Særarrangementer

    Keats House er vært for adskillige særlige begivenheder i løbet af året. Disse omfatter familiedage, med en lang række aktiviteter, som alle kan sætte sig ind i, foredrag med digtere og eksperter og oplæsninger, forestillinger og skuespil. Nogle af disse begivenheder vil være inkluderet i London Pass, men de kræver forhåndsreservation. Ved andre arrangementer skal adgang betales særskilt. For at se kommende arrangementer og booke, se den officielle hjemmeside her

    Planlæg dit besøg

    Få adgang: Vis bare dit adgangspas ved indgangen.

    Bemærk venligst: Der er adgang med kørestol til stueetagen. På grund af bygningens fredede status er der dog ingen elevator til 1. sal eller ned til kælderen. Du finder dog en touchskærm i stueetagen, med fotografier og information vedrørende de øvrige dele af huset.

    Praktiske oplysninger

    Map of location of attraction

    10 Keats Grove, Hampstead, London, GB

    Åbn i Google MapsExternal Link Icon

    Åbningstider

    Onsdag, torsdag, fredag og søndag: 11.00-13.00 og 14.00-17.00

    Lukke- og helligdage

    Lukket mandag, tirsdag og lørdag 

    Køb med ro i sindet

    Gratis afbestilling

    Planer kan blive ændret, det kender vi godt. Alle ikke-aktiverede klippekort kan refunderes inden for 90 dage fra købsdatoen.

    Få mere at vide

    Har du spørgsmål?

    Se vores ofte stillede spørgsmål (FAQ) eller chat med vores kundeservicemedarbejdere nu.

    Se vores FAQ

    Hvorfor vælge The London Pass®?

    Save More Icon

    Store besparelser

    Med vores klippekort sparer du mere, end hvis du køber separate billetter – det garanterer vi!
    Experience More Icon

    Nyd verdensberømte seværdigheder og skjulte hotspots, der er håndplukket af vores lokale eksperter.

    Uforglemmelige oplevelser
    Always Easy Icon

    Alt på ét sted

    Det eneste, du behøver, er Go Citys app. Nemt!

    Vi gi'r 5 % i rabat!

    Flere besparelser? Velbekomme. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få eksklusive rabatter, rejseinspiration og meget mere.

    • Thick check Icon
    Visitor Out Of Test