Royal Observatory Greenwich

Royal Observatory Greenwich er midtpunktet for Storbritanniens astronomiske historie. I næsten 400 år har det været i front indenfor rumforskning og er lokaliseret på nulmeridianen – centrum af vores planet.

Nyd adgang til Royal Greenwich Observatory med The London Pass®

• Undgå at betale ved indgangen, bare vis dit adgangspas
• Lær dig om hvordan tiden blev standardiseret, hvordan det første teleskop blev lavet og hvordan videnskaben er forandret gennem tiderne.
• Gratis audioguide tilgængelig på engelsk, forenklet engelsk (perfekt for børn og for dem, der er ved at lære sproget), fransk, tysk, spansk, italiensk, brasiliansk portugisisk, russisk, kinesisk, japansk og koreansk.

Opdag fordums, nutidige og fremtidige astronomiske under på Royal Observatory Greenwich – tidens centrum. Lav en fascinerende rejse gennem den britiske astronomis historiske hjem, Greenwich Mean Time og nulmeridianen.

Bemærk venligst: I travle perioder vil alle besøgende måske blive nødt til at stå i kø.

Royal Observatory Greenwich – historie

Da europæerne begyndte at sejle over havene for at udforske verden og drive handel med andre lande, var astronomisk information nødvendig for at gøre rejserne sikrere. Derfor udnævnte kong Karl 2. i 1600-tallet en kongelig kommission, der skulle undersøge investeringer i astronomi. En af personerne i kommissionen var sir Christopher Wren, forhenværende professor i astronomi i Oxford, men i dag mest kendt for sit virke som arkitekt. I 1675 anbefalede kommissionen Karl 2. at grundlægge et observatorium, Storbritanniens første statsfinansierede videnskabelige institution. Planerne blev påbegyndt allerede samme dag. John Flamsteed blev udnævnt til 'astronomisk observator', og en ny æra for astronomi, tid og navigation begyndte.

Wren foreslog at man byggede det nye observatorium på stedet for det ødelagte slot Greenwich Castle og designede bygningen. Stedet havde den fordel, at det lå højt og allerede havde et solidt fundament. Den første bygning, Flamsteed House, blev opført på under et år og kostede lidt over 500 pund. Flamsteed tilbragte 40 år der og gjorde over 50 000 observationer af månen og stjernerne. Flamsteed og Edmond Halley, de to første astronomiske observatorerne, plottede hver eneste synlig stjerne i den nordlige og sydlige hemisfære. Deres arbejde var centralt i udviklingen af de første præcise ure.

Indtil det sene 1800-tal fandtes der ingen konsistent national og international tidsmåling. Og i en verden, der blev mere globaliseret for hver dag på grund af konstruktionen af jernbaner og internationale sejlruter, var en international tidsstandard nødvendig.

Derfor blev der i 1884 indkaldt til konference – International Meridian Conference – og Greenwich blev verdens nulmeridian.

Royal Observatory Greenwich  – højdepunkter

• Stå med et ben på hver side af den verdensberømte datolinje.
• Lær dig om, hvordan store videnskabsmænd først kortlagde stjernerne og stå med et ben i hver sin hemisfære på den berømte nulmeridian.
• Se banebrydende opfindelser og Storbritanniens største refraktorteleskop. Rør ved en 4,5 milliard år gammel asteroide.
• Få en fantastisk udsigt over hele London.

Fakta om Royal Observatory Greenwich

• En klart rød tidskugle sidder på toppen af Flamsteed House. Kuglen bevæger sig op til toppen af sin mast hver dag, med start klokken 12.55. Eksakt lokken 13.00 faller den ned igen. Dette skete for første gang i 1833, og den røde kugle anses for at være en af de tidligste offentlige tidssignaler i verden.
• Royal Observatory Greenwich har en stor samling interessante ure. Nogle højdepunkter iblandt dem er den russiske F.M. Fedchenko pendul-ur, der efter sigende er et af de mest præcise ure på planeten og Shepherd Gate-uret, der er et 24 timers ur på observatoriets ydervæg.
• Nulmeridianen går lige ned ad planetens centrum, i hvert fald hvad gælder tid. Det betyder, at du bogstaveligt talt kan stå i centrum af jorden.

Få adgang: vis dit adgangspas i receptionen ved hovedindgangen.

For mere information, se venligst Royal Observatory Greenwich hjemmeside.